1 ANVENDELSE
1.1 Nedenstående almindelige salgs- og leveringsbetingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke fraviges ved skriftlig aftale mellem parterne.
2 Rådgivning og Tilbud
2.1 HIDROSTAL rådgiver kun køber indenfor eget erfaringsområde og efter bedste viden på rådgivningstidspunktet, men tager forbehold for, at senere erhvervet erfaring kan medføre andre løsningsmuligheder.
2.2 Rådgivning sker kun på grundlag af de oplysninger, køber har forelagt os.
2.3 Tilbud er gældende i 90 dage fra tilbudsdato med forbehold for mellemsalg.
2.4 Ved bestilling efter tilbudsfristens udløb forbeholder HIDROSTAL sig ret til at hæve eller ændre tilbudet.
2.5 Ingen, herunder forhandlere, er bemyndiget til at foretage tilføjelser eller ændringer i HIDROSTAL’s tilbud. HIDROSTAL påtager sig intet ansvar for sådanne.
3 Bestilling
3.1 Der foreligger ingen endelig aftale mellem parterne før HIDROSTAL har afgivet accept i form af ordrebekræftelse.
3.2 Stemmer HIDROSTAL’s ordrebekræftelse ikke overens med købers bestilling, skal køber straks reklamere. I modsat fald vil køber være bundet af ordrebekræftelsens indhold.
3.3 Ingen, herunder forhandlere, er bemyndiget til at foretage tilføjelser eller ændringer i HIDROSTAL’s ordrebekræftelse. HIDROSTAL påtager sig intet ansvar for sådanne.
4 Priser
4.1 Priser i tilbud, ordrebekræftelser og kontrakter er dagspriser excl. moms, afgifter og montering. HIDROSTAL forbeholder sig ret til at ændre priser i tilfælde af væsentlige ændringer i produktionsomkostninger, arbejdsløn, råmaterialer, underleverancer, valutakurser, diskonto samt ved begivenheder, der er omfattet af pkt. 11.
5 Leveringstid
5.1 Leveringstiden fremgår af den skriftlige ordrebekræftelse under forudsætning af, at alle tekniske detaljer og formaliteter for bestillingens gennemførelse på dette tidspunkt foreligger. I modsat fald regnes leveringstiden fra det tidspunkt, hvor alle forhold er bragt i orden.
5.2 Såfremt levering ikke har fundet sted 90 dage efter datoen for levering, er køber berettiget til ved skriftlig meddelelse til HIDROSTAL at hæve aftalen for den del af leverancen, der ikke, som forudsat i aftalen, har kunnet tages i brug.
5.3 Undlader køber at modtage leveringsfærdig leverance eller dele heraf på den aftalte dag, er køber, såfremt andet ikke er aftalt, desuagtet forpligtet til at erlægge betaling, som om levering havde fundet sted. Endvidere kan HIDROSTAL hæve aftalen og af køber kræve erstatning for skade, som ved købers forsømmelse er påført HIDROSTAL.
5.4 Såfremt forsinkelse med levering skyldes en i pkt. 11 nævnt begivenhed eller købers handling eller undladelse, forlænges leveringstiden tilsvarende.
6 Leveringsbetingelser
6.1 HIDROSTAL leverer alle varer, serviceydelser og serviceprodukter ab fabrik, excl. emballage. Jfr. i øvrigt Incoterms EXW.
7 Betalingsbetingelser
7.1 Betaling skal ske i henhold til aftalte betalingsbetingelser.
7.2 Ved ordrer under DKK 1.000,- netto vil der blive beregnet et ekspeditionsgebyr på DKK 100,-
7.3 HIDROSTAL forbeholder sig ret til før levering at afkræve garanti for betaling.
7.4 HIDROSTAL forbeholder sig ejendomsret over varen, indtil betaling er sket. Opfylder køber ikke sin betalingsbetingelse, har HIDROSTAL ret til at tage varen tilbage.
7.5 Det følger af pkt. 6 at alle omkostninger i forbindelse med transport af varer, serviceydelser og serviceprodukter, såsom fragt, kørsel, forsikring etc., skal betales af køber. Foretager HIDROSTAL udlæg herfor, vil beløbet blive debiteret på fakturaen.
7.6 Erlægger køber ikke betaling i rette tid, er HIDROSTAL berettiget til fra forfaldsdagen at beregne sig morarente på 1,5% pr. påbegyndt måned.
7.7 Såfremt køber ikke ved forfaldstid har erlagt forfaldent beløb, er HIDROSTAL berettiget til ved skriftlig meddelelse til køber at hæve aftalen eller tilbageholde leverancer helt eller delvist. HIDROSTAL er i denne forbindelse berettiget til uden varsel at ændre betalingsbetingelser for fremtidige leverancer.
8 Garanti og Mangler
8.1 For alle produkter fremstillet af HIDROSTAL garanterer HIDROSTAL for arbejds- og materialefejl, der ikke hidrører fra normal slitage, i 24 måneder regnet fra idriftssættelse, og ikke over 30 måneder fra levering. Garantien er kun glædende under forudsætning af, at produktet er korrekt monteret i overensstemmelse med HIDROSTAL’s monteringsvejledning og almindelig anerkendt praksis.
8.2 For dele af fremmed fabrikat, som indgår i leverance, f.eks. elektrisk tilbehør, automatik m.v., ydes samme garanti, som HIDROSTAL får fra underleverandør.